Sådan vælger du den perfekte bordplade til køkkenet

Valg af bordplade er en af de vigtigste og måske også vanskeligste beslutninger, når du skal købe et nyt køkken. Det er der flere gode grunde til – bordpladen er afgørende for køkkenets design og udseende og for det samlede budget. Bordpladen er samtidig den del af køkkenet, som skal kunne holde til det største slid og til at blive brugt til mange forskellige gøremål hver eneste dag. Er du i tvivl om, hvilken bordplade der passer til dine behov og dit køkken? Læs denne vejledning om, hvad du skal overveje, før du træffer dit valg.

Når du skal vælge en bordplade, der opfylder dine behov og din måde at bruger den på, er det vigtigt, at du starter med at gøre dig dine forventninger klart. Overvej følgende centrale spørgsmål, som er vigtige for både materialevalg og design:

  • Hvor meget tid ønsker du at bruge på rengøring og regelmæssig vedligeholdelse?
  • Skal bordpladen være særligt afvisende over for fedtede fingre og ridser og kunne tåle høj varme?
  • Forekommer der ofte stænk, når du laver mad?

Design i forhold til funktion?

Mange har tendens til at starte med designet og nedtone overvejelser om den daglige brug og funktionalitet. Bordpladens design har stor betydning for køkkenets overordnede udtryk – og det er lettere at forholde sig til, hvordan bordpladen ser ud her og nu end efter 5-10 års brug og slid.

Der findes heldigvis masser af bordplader, som er flotte at se på, og som samtidig er holdbare og opfylder ethvert behov i køkkenet. Alligevel kan det være nødvendigt at gå på kompromis for at nå frem til det rigtige design og den rigtige funktionalitet og pris.

Udforsk vores bordplader

Lad os se på designet

Bordpladen kan have afgørende indflydelse på køkkenets overordnede udtryk, og du har forskellige muligheder for at skabe det rigtige look. Materialet og overfladestrukturen spiller for eksempel en stor rolle, og farven er naturligvis med til at fremhæve dit køkkendesign.

En anden vigtig designfaktor er bordpladens tykkelse og montering. Det er vigtigt at beslutte, om du ønsker en tyk og markant bordplade eller en tynd bordplade, der endda kan monteres, så den synes at svæve over køkkenelementerne.

Lad os se på funktionen

Din bordplade vil blive udsat for dine daglige gøremål i køkkenet de næste mange år. Du bør derfor ikke vælge bordplade alene ud fra udseendet. Du skal overveje, hvad bordpladen bliver udsat for i forbindelse med dine daglige aktiviteter i køkkenet – så den skal være holdbar, hygiejnisk og nem at rengøre og vedligeholde, og den skal sandsynligvis også kunne holde til varme, væske og madvarer. 

Hvad vil bordpladen blive udsat for?

Du skal overveje, hvem der skal bruge køkkenet i det daglige, og hvordan. Bordpladen skal passe til og kunne holde til dine daglige gøremål. Det betyder, at den skal være nem at rengøre og ikke kræve omfattende vedligeholdelse. 

Hvis du har børn, er det vigtigt at huske, at de gerne vil hjælpe med at lave mad, så bordpladen skal ikke kun passe til dig, men også til dem. Et godt råd er at vælge en bordplade med en struktureret overflade, som er mindre modtagelig over for synlige fingeraftryk og ridser.

Hvilken bordplade er den rigtige for dig?

Se alle vores bordplader her
— Bordplade –- til varme gryder og pander.

De mest varmebestandige materialer i vores sortiment er keramik. Vi anbefaler generelt, at du altid bruger en bordskåner til dine varme gryder og pander, men keramik klarer sig fint uden.

— Bordplade -– vedligeholdelsesfri.

Hvis du ønsker en bordplade, som er nem at vedligeholde, anbefaler vi en bordplade i laminat, kompaktlaminat, Core serien, keramik, komposit eller stål. Så valgmulighederne er mange.

— Bordplade -– hvis budgettet er vigtigt.

Hvis du har et stramt budget, skal du vælge en bordplade i laminat. Det giver dig virkelig meget for pengene – herunder stor holdbarhed og nem rengøring. Du kan samtidig vælge mellem et utal af spændende farver og overflader.

Bestil et møde.

Vi ved nyt køkken, bad eller garderobe er et stort projekt. Og vi vil gerne sikre os, at vi har god tid til at sætte os ind i dit projekt og svare på alle dine spørgsmål. Derfor opfordrer vi dig til at bestille et møde med os, så vi kan høre om dine planer uden afbrydelser. Møder er gratis og uforpligtende og en rigtig god idé, uanset hvor langt du er nået med dit projekt.

Bordplader i massivtræ

Bordplader i massivtræ

Vi tilbyder forskellige bordplader i massivtræ. Naturmaterialer er unikke og ændrer ofte karakter over tid. De kræver samtidig typisk en smule mere pleje og vedligeholdelse end andre materialer.

Regelmæssig behandling med olie

En bordplade i hårdttræ kan bevare sit smukke udseende i årevis, hvis den blot behandles regelmæssigt med olie. Vær opmærksom på, at vand og olie kan efterlade mærker på bordpladen, hvis du ikke tørrer den af og rengør den regelmæssigt. Vær særligt opmærksom på området omkring vasken og kogepladen, og undgå at efterlade fugtige karklude eller viskestykker på træbordpladen i længere tid.

Se vores Kvik Care udvalg af oliebaserede rengøringsmidler

Bordplader i massivtræ

Uanset hvor nænsomt du behandler din bordplade i massivtræ, får den typisk små ridser og mærker over tid, hvilket blot giver den patina og personlighed. Det er en del af charmen ved at vælge et naturligt, nedbrydeligt materiale. Det bedste ved en bordplade i massivtræ er, at den kan slibes ned, så den fremstår som helt ny igen. Det er ikke muligt med andre typer bordplader. 

Læs vores vejledning om, hvordan du rengør dit køkken
Kvik XL og XXL

20 % mere bordplads i køkkenet i det daglige

Vælger du XXL, får du også en dybere bordplade, som giver dig 20 % mere bordplads. Det giver dig bedre plads til madlavningen uden forstyrrelser eller afbrydelser – og bordpladen har samtidig plads til både børn og alle de nødvendige ingredienser til bagningen.

Læs mere om vores XXL sortiment her

Din bordplade kan holde til det meste

Alle vores bordplader er lavet til at kunne holde til den almindelige daglige brug i køkkenet. Nogle materialer er dog mere modstandsdygtige end andre og kræver derfor mindre vedligeholdelse.

Ønsker du en bordplade, som ikke tager skade af vand og olie eller køkkenredskaber eller nøgler, der smides på den? Granitbordplader og bordplader i kompaktlaminat er ekstremt robuste, stilfulde og praktiske – og kræver stort set ingen vedligeholdelse. Det betyder færre bekymringer og mindre rengøring i din i forvejen travle hverdag.

Eksperttips:

Rør ved bordpladen, før du beslutter dig!

Bordpladens materiale er ikke blot vigtigt for udseendet og den daglige vedligeholdelse. Det er også vigtigt, hvordan det føles at røre ved materialet. Bordpladen har endda betydning for akustikken i dit køkken! Det er en god idé at kigge forbi et af vores showrooms for selv at opleve de forskellige valgmuligheder, inden du beslutter dig.

Find en butik tæt på dig

En bordplade i et hårdt materiale føles koldere og hårdere end en bordplade i træ. En hård og kold bordplade er dog praktisk, hvis du eksempelvis ofte bager.

-- Niels Krabbe Iversen
Sales Manager

Nedenfor kan du læse mere om vores bordplader og de mange forskellige design og materialer. Alle bordpladematerialer har både gode egenskaber og begrænsninger, som du skal tage i betragtning.

Laminat

Moderne laminat er et ekstremt holdbart og stort set vedligeholdelsesfrit materiale, som blot skal aftørres med en blød klud.

Se vores laminatbordplader

Kvik Touch

Kvik Touch er en smuk, mat laminatbordplade med en særlig overfladebehandling, som gør den meget modstandsdygtig over for ridser. Eventuelle ridser er samtidig nemme at fjerne.

Touch

Ceramic

Keramik er et fremragende materiale til brug i køkkenet. Det er ridsefast, varmebestandigt og meget slidstærkt.

Se vores keramikbordplader

Kvik Core

En kvalitetsbordplade med et særligt 3 mm tykt overflademateriale, som beskytter effektivt mod fugt, snavs og bakterier.

Se vores Kvik Core bordplader

Komposit

Et meget holdbart materiale, der kan skræddersys til dine behov. Komposit giver en meget glat overflade med få revner, hvor snavs og bakterier kan gemme sig.

Se vores kompositbordplader

Massivtræ

En bordplade i massivtræ er et smukt naturligt midtpunkt for dit nye køkken og kræver ikke andet end lidt olie og en nænsom hånd.

Se vores bordplader i massivtræ

Prisen på bordpladen og køkkenets samlede pris

Hvis du vælger et af de mere eksklusive materialer som keramik eller komposit, kan bordpladen nemt udgøre en stor del af den samlede pris på et nyt køkken. Det er faktisk ikke ualmindeligt, at bordpladen koster lige så meget eller mere end resten af køkkenet!

Ønsker du en bordplade til en overkommelig pris, er laminat det oplagte valg. Laminat kan give dig mere plads i budgettet til hvidevarerne, og det opfylder behovet i enhver typisk familie med sine robuste og rengøringsvenlige egenskaber.