
Den perfekte partner til dit næste projekt.
Siden grundlæggelsen i 1983 har vi været en pålidelig samarbejdspartner for erhvervskunder, som nægter at gå på kompromis med service, kvalitet, pris og design. Vi tilbyder førsteklasses service og design med mere end 180 butikker i 13 lande. Du samarbejder med en butik i dit lokale område, og du får din egen kontaktperson i butikken, som kender både dig og dit projekt og er med jer hele vejen fra start til slut. Vi kan hjælpe dig med alt fra renovering af enfamiliehuse til opførelse af et lejlighedskompleks med 120 boliger eller renovering af både bad og køkken i en hel boligblok.
Vi er både fleksible og servicemindede. Og vi kan hurtigt levere de kvalitetskøkkener, dine kunder efterspørger. Fire ud af fem kunder ville vælge os som samarbejdspartner igen.
Hvad kan du forvente af os?
Hvis du vælger os som samarbejdspartner for dit næste store projekt, får du din egen kontaktperson i en Kvik butik tæt på projektet og direkte adgang til de køkkenløsninger, som butikken har på lager, samt ugentlige leverancer. Læs mere i det følgende.
Vi er blevet tildelt Indeklimamærket.
Vi har været igennem et omfattende testforløb, og vores produkter er blevet tildelt et certifikat hos Dansk Indeklima Mærkning. Det sikrer dig et bedre indeklima, når du vælger os til dit køkken, badeværelse eller din garderobe.
Indeklimamærket stiller krav til produkternes påvirkning af luftkvaliteten og adskiller sig derfor fra miljømærker som Svanemærket, der i højere grad stiller krav til produktionen og bortskaffelsen og i mindre grad stiller krav til produkternes påvirkning af indeklimaet under daglig brug.
Indeklimamærkede produkter er dermed en garanti for, at alle anvendte materialer har gennemgået omfattende tests for afgasning og luftudledning samt irritationsfaktorer.

FSC® certificeret træ.
Alt træ i vores produkter er FSC-certificeret, og fra og med 2021 gælder det også alle vores træbordplader med undtagelse af bambus. FSC står for Forest Stewardship Council®, der er et internationalt certificeringsudvalg.
Certificeringen er din garanti for, at det træ, der er anvendt til køkkenet, er produceret gennem bæredygtigt skovbrug og derudover bidrager til en bedre levestandard for lokalbefolkningen i skovområder rundt om i verden.
