Fyrre og fantastisk!

Køkkener til den rigtige pris – på kun 8 dage.

19. maj 1983

Kvik Køkkencenter, en lille fabrik i Kibæk, holdt deres første åbent hus. Samme dag leverede de det allerførste Kvik køkken til Orla Hansen fra Grenå. Orla havde bestilt ti køkkener til et boligforeningsprojekt. 

Det nystiftede firmas motto var "Køkkener til den rigtige pris – på kun 8 dage".

Kviks grundlægger, Knud Troelsen, var ikke helt ny inden for køkkenverden. Faktisk handlede hans afgangsprojekt til træteknikeruddannelsen på Teknologisk Institut i København om, hvordan man starter en køkkenfabrik. Efter et par år som mindre partner i et andet køkkenfirma valgte han at starte for sig selv, sikker på, at han havde en god idé. 

Det krævede lidt arbejde at overbevise investorer, leverandører og banken, men det lykkedes ham. Og det tog ikke lang tid at overbevise detailforretningerne også – de lave priser og levering inden for 8 dage var alt for tillokkende. 

 

Vi sælger oplevelser, ikke bare køkkener, og glade og tilfredse kunder er vores bedste visitkort.

— Knud Troelsen
Grundlægger af Kvik

Det er køkkenglæde, vi skal sælge.

1992

De første Kvik-butikker i Danmark åbner. Før dette blev Kvik køkkener solgt hos eksisterende forhandlere, ofte ved siden af andre mærker. 

Åbningen af vores egne Kvik-butikker betød, at vi kunne begynde at tilbyde et koncept, et look og en oplevelse, der var den samme i alle butikker. Kviks køkkencentre gav os mulighed for at udvikle konceptet og vise kunderne, hvad Kvik egentlig handlede om. Som Knud sagde: "Oplevelsen af at købe et køkken skal være en fornøjelse, og det hele starter i vores butikker." 

Butikker, der blev bygget efter et master store-koncept, var en væsentlig del af visionen og en måde at adskille vores produkt fra andre køkkenmærker på. Knud så folkene i butikken som dem, der primært gjorde forskellen – smilende, kyndige, interesserede i kunderne og deres drømme for deres hjem. 

SamtaleKøkken®

1998

Du kender måske udtrykket SamtaleKøkken®, men vidste du, at det var os, der kom på idéen tilbage i 1998? Vi ønskede at gøre køkkenet til mere end bare et praktisk rum i dit hjem, som var gemt væk i et hjørne. Vi ønskede at åbne det op og gøre det til omdrejningspunktet i dit liv, hvor alle de gode ting sker – middage, spilaftener, lektier, latter.

Konceptet voksede og blev til en holdning og en måde at skabe køkkener på, der matcher det liv, vi hver især lever. Siden da har vi forfinet funktionaliteten, designet og æstetikken. Det har vi gjort ved at opbygge en mangfoldig designkollektion med skabe, der har mere plads, og hvor der er mulighed for en større bordplade i den rigtige højde.

Et SamtaleKøkken® giver dig mulighed for at gøre dit køkken til dit hjems sociale omdrejningspunkt.

White kitchen with a kitchen island and tall cabinets

Vi ønsker at skabe de bedste rammer for, at du kan gøre alle de ting, der skal gøres i din hverdag, uden at det går ud over den tid, du bruger sammen med dem, du holder af.

— Jens Erik Nielsen
Produkt- & konceptudvikler

MANO — ingen grænser

2004

Vores Mano køkkendesign kom på markedet første gang i 2004. Det har været en bestseller lige siden. Det er set i mange farver gennem årene – blank hvid, blank grå, lyst træ, sera, mat hvid og mørkegrå. De slanke, klassiske linjer og uendelige muligheder har ikke ændret sig i de sidste 25 år. Det er virkelig tidløst dansk design. 

I dag fås det i hvid, mørkegrå og sera, som er et mørkt trælook.

Hvidt køkken med køkkenø og en bordplade af massivt træ

MANO hvid

93.248,-

Mano gennem årene.

Det er vigtigt, at vi har de rigtige produkter til den rigtige pris. Vi vil have glade kunder – uanset hvor meget hårdt arbejde det kræver.

— Knud Troelsen
Grundlægger af Kvik

Se de køkkendesign, vi har i dag

Design