Tre tips til bæredygtig genanvendelse af dit køkken

Hvidt rustikt køkken med indbygningsovn og hvide fronter
Når det virkelig er tid til et nyt køkken, er det vigtigt at bortskaffe det gamle køkken på den mest bæredygtige måde. Her er tre gode råd til, hvordan du kan komme af med dit gamle køkken på en ansvarlig måde.

Genanvendelse er en fantastisk måde til at fuldende dit køkkens livscyklus. Vi bruger genanvendte materialer i alle vores køkkener, så hvis du gør det rigtigt, kan du endda ende med at få en del af dit gamle køkken ind i det nye køkken. 

1. Sælg eller giv dit gamle køkken væk

Benyt dig af salgssider, hvor du kan sælge dit brugte køkken. Tag nogle gode billeder af dit gamle køkken, og sæt det til salg, eller giv det væk. Du kan sælge det hele samlet eller i dele, f.eks. skabe, bordplader og hvidevarer. Det er helt sikkert mere bæredygtigt at give dit køkken væk, så andre kan få glæde af det, end at smide det væk.

Hvis der ikke er nogen, der kan bruge hele køkkenet, er der måske nogen, der kan bruge dele af det. Hvidevarer, der fungerer, og som ikke er ældre end 10 år, kan gives væk. Der kan være mange gode år tilbage i skabe, greb, vaske, armaturer og bordplader. Del det op, så flere kan få glæde af det.

2. Brug dit gamle køkken et andet sted

Brug dine gamle køkkenskabe i bryggerset, på værkstedet eller i garagen, hvor du har brug for opbevaring. Det eneste, du skal gøre, er forsigtigt at afmontere det gamle køkken og flytte det hen, hvor det kan gøre gavn. Vi har oprettet en Pinterest-opslagstavle fyldt med idéer til, hvordan du kan genbruge dit gamle køkken.

Se vores Pinterest-opslagstavle.

3. Skil dit køkken ad, og genanvend det

Et gennemsnitligt køkken består af 150 dele, men de kan deles i ganske få kategorier. Det er nemmere at skille dit køkken ad og genanvende det, hvis du ved, hvilke kategorier det er. Der er forskellige regler for genanvendelse fra kommune til kommune, så sørg for at undersøge, hvordan reglerne er i din kommune.

Et køkken kan generelt opdeles i følgende:

Metal

Hængsler, greb m.v. bør afmonteres og genanvendes som metal.

Spånplade

Skabe og fronter, der er lavet i spånplade, kan genanvendes og i mange tilfælde blive til nye køkkener.

Træ

Træbordplader kan genanvendes som f.eks. byggematerialer, flis til haven, pulp til papirproduktion og som brændsel.

Sten eller granit

Bordplader af sten eller granit kan genbruges i hjemmet eller knuses og genanvendes som dekorative skærver.

Plast

Husk at sortere plastbeslag eller -dele fra, og bortskaf dem separat i overensstemmelse med gældende regler.

VEDA light oak

77.302,-

Vil du vide mere?

— Tal med vores eksperter

– og find den mest bæredygtige løsning til dit projekt.

— Læs mere om, hvordan vi blev CO2-positive

– læs om alt det, vi har gjort og planlægger at gøre.