Kompaktlaminat

Ønsker du en køkkenbordplade, der både er robust og billig, og som kommer i et flot design, så er en bordplade i kompaktlaminat det oplagte valg. Med en tykkelse på kun 12 mm er kompaktlaminat nemlig en sikker investering. Den ultratynde bordplade giver et stilrent udtryk, uden at du går på kompromis med materialets naturlige styrke og nemme vedligeholdelse. Kompaktlaminat er et produkt, der kommer i mange farver og udtryk. Skal det være lyst og moderne? Eller mørkt og organisk? Du bestemmer helt selv. Vores kompaktlaminatbordplader er nemme at tilpasse dit køkken og dine køkkendrømme – og så kommer de i et væld af forskellige designs.

Hvad er kompaktlaminat

I modsætning til laminat er kompaktlaminat fremstillet af papir og ikke i spånplade. Specialpapiret er blevet komprimeret til en bordplade under høj varme og tryk, og på trods af at bordpladen er fremstillet af papir, er det en bordplade, der er meget slidstærk. Det øverste og nederste lag består af farvet papir, der er imprægneret med melamin, hvilket gør bordpladen både robust og meget nem at vedligeholde.

Fordele ved kompaktlaminat

  • Slidstærkt materiale
  • Varmefast og tåler varme op til 110 grader
  • Nem at rengøre.

Selvom bordpladen er varmefast, anbefaler vi, at du benytter bordskåner til dine varme gryder og pander, da disse hurtigt kan overstige 110 grader.

Rengøringsvejledning

En kompaktlaminatbordplade er nem at rengøre, og det kræver blot, at du dagligt giver overfladen en tur med en opvredet klud i rent vand. Du bør dog undgå produkter med slibemidler, da du kan risikere at ridse bordpladen.
Til de mere genstridige pletter anbefaler vi, at du bruger et universalrengøringsmiddel uden sulfo, og vasker efter med en ren klud. Kompaktlaminat er modstandsdygtigt over for almindelige rengøringsmidler, men den tåler ikke syrer og baser, der er kraftige.

Få tips til let rengøring af køkkenet