Da de renoverede deres eget køkken, opdagede de, hvor positiv en forskel de rigtige valg har gjort for deres familieliv. Nu glæder de sig til at byde kunder på Østerbro inden for i deres nyåbnede Kvik-butik på Jagtvej og hjælpe andre med at træffe de rigtige køkkenvalg.
Da de fik mulighed for at placere deres nye Kvik-butik på Østerbro, slog de til med det samme. Bydelen og de kommende kunder matcher nemlig rigtig godt til Jesper Marquardsen og Sandra Lynge, der selv som ungt par med et lille barn bor i en lejlighed i København – en by, de elsker at bruge aktivt.
D. 1. september kunne de endelig slå dørene op til en helt ny Kvik-butik på Jagtvej, som parret er franchisetagere på. Og valget om at gå sammen ind i køkkenbranchen er på ingen måder tilfældigt:
”Vi har selv været i gang med et stort renoveringsprojekt i vores egen lejlighed, hvor vi bor i dag med vores lille søn. Her endte opbygningen og designet af vores nye køkken faktisk med at blive udgangspunktet for stilen i resten af lejligheden. Køkkenet er et helt centralt rum i vores lille familie. Der er her, dagen starter og slutter. Sådan tror jeg, det er for mange,” siger Jesper Marquardsen.