Hos Kvik drejer jobbet sig ikke om bare at lave et salg. Det handler også om den bedste rådgivning og inspiration. Vi vil hellere lytte end tale, fordi vi gerne vil give kunderne en løsning, der giver dem sikkerheden i muligheden, får lysten frem i forslaget og gør smilet endnu større, når først den er blevet til virkelighed. Og for at kunne det skal vi kunne overskue behov, ønsker og drømme.
Som Kvik ansat starter kunden som din gæst og slutter som en samarbejdspartner. Ærlighed og gennemsigtighed er drivende for alt, vi gør. Du er eksperten i de mange produkter i den moderne butik. Det er dit ansvar, at alting forløber godt og problemfrit, uanset om kunden vælger at gøre meget selv – eller lade dig styre det hele. At holde processen kørende, kunden tilfreds og følge handlen til dørs – det er ”Kvik metoden”.