De glæder sig til at hjælpe drømmekøkkenet på vej både i Valbys lejligheder og villaer. Mød Kristian Ravn og Emil Schacke, der er nye butiksejere i bydelen.
”Vi er på mange måder privilegeret, når det kommer til placeringen af vores nye butik her i Valby. Det er en enormt sammensat bydel, som spænder fra alt til små studielejligheder til store villaer. Det gør det ekstra spændende, og vi får forhåbentlig lov at hjælpe vidt forskellige køkkendrømme og -løsninger på vej her i Valby.”
Sådan lyder det fra Kristian Ravn, der sammen med Emil Schacke 29. september åbner dørene til en helt ny Kvik-butik på Valby Maskinfabriksvej – tæt på det gamle Grønttorvet.
Begge kommer med en mangeårig baggrund som varehuschef i byggemarkeds-branchen. Faktisk blev Kristian i sin tid ansat af Emil, og siden har de både været gode kolleger og venner.
Nu kaster de sig ud i livet som selvstændige franchisetagere i en ny, fælles Kvik-butik i Valby.
”Vi glæder os enormt meget til at være en del af en succesfuld forretning, hvor vi kan følge produktet fra det første møde om drømmekøkkenet, til det sidste greb er monteret. Her er vi med på hele rejsen. Det er ret