Kvik søger franchisetagere
Drømmer du om at få din egen butik, og sælge moderigtige køkkener til overraskende lave priser? Lad drøm blive til virkelighed med Kvik.
Som franchisetager i Kvik nyder du godt af det bedste fra begge verdener. Du er selvstændig, men samtidig står du stærkt med Kvik som samarbejdspartner. Kvik tilbyder et gennemarbejdet og professionelt koncept samt et stærkt brand, som vores franchisetagere skal formidle og være garant for.
Hos Kvik glæder vi os til at møde dig og introducere dig for vores succesfulde franchisekoncept. For begrænsede midler investerer du i at blive selvstændig og på samme tid blive del af et unikt livsstilsbrand.
Som franchisetager hos Kvik får du maksimal indflydelse på din egen indtjening, der med den rigtige indsats ligger på et særdeles attraktivt niveau. Du vil som franchisetager modtage uddannelse på Kvik Business Academy, ligesom Kvik naturligvis står til rådighed med support til driften, salgstræning, marketing, IT og design af butikken.
Du er:
- interesseret i dansk design og tænder på at sælge design & livsstil alle har råd til
- udadvendt og brænder for at tilbyde service på et højt niveau i mødet med kunden
- fleksibel og motiveres af dynamikken i en detailbutik
- drevet af lysten og viljen til at lykkes på egen hånd, samtidig med at du kan lede, vejlede og motivere dine medarbejdere
- struktureret og ved hvad der skal til for at opnå gode resultater
- tiltrukket af muligheden for at blive selvstændig i et internationalt stærkt butikskoncept, som sikrer dig gennemtænkt support og backup på en lang række forretningsmæssige områder
Du har:
- salgserfaring, gerne fra køkken- eller boligbranchen, men det er ikke et krav
- evnen til bevare overblikket – også når der er travlt
- en sund forretningsforståelse og har næse for at gøre en god handel
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte Thomas E. Sørensen fra Kvik på tlf. 20 98 44 06 eller mail tes@kvik.dk